Eventyrteatret nomineret for ottende år i træk

I efteråret vil det populære børnefamilie-site Børn i byen for tiende gang uddele deres priser, efter at brugerne har kåret deres favoritter i 16 forskellige kategorier.
Som de eneste nogensinde har Eventyrteatret syv år i træk vundet den samme pris - og i dag er de unge skuespilelre for ottende gang blevet nomineret i kategorien "Bedste børneteater"!
"I en tid, hvor konkurrencen er benhård, og vilkårene for at spille teater langt fra er optimale, betyder det virkeligt meget for Eventyrteatret at blive kåret som 'Bedste børneteater' år efter år," siger teaterleder Susanne Vognstrup. "Derfor håber jeg, at mange af teatrets venner også vil stemme på os i år!"
Sådan stemmer du
Frem til 21. oktober kan du stemme på Børn i byens hjemmeside via linket herunder. Hvis du opgiver din e-mailadresse, kan du deltage i konkurrencen om børnefamilievenlige præmier. Man kan stemme én gang pr. IP-adresse, men de enkelte medlemmer af familien må selvfølgelig gerne stemme via deres mobil, hvis Wifi er slået fra.
