Nissemysteriet

Eventyrteatrets 15-års jubilæum blev rundet af med en fantasifuld og hæsblæsende familiemusical for alle.
”Nissemysteriet” er en musical efter alle julekunstens traditionsrige regler, hvor mere end 25 talentfulde børn og unge mellem 7- 20 år kunne opleves i Glassalen i Tivoli fra den 25. november og de efterfølgende weekender frem til 17. december 2006.
Det er manuskriptforfatter Gunvor Reynberg, der har digtet historien til ”Nissemysteriet”. Christian Dahlberg satte iørefaldende julemusik til forestillingens sange, mens Troells Toya instruerede de talentfulde børn. Mette Soldan og Dennis Keller koreograferede de flotte danse, Christine Brincker kreerede kostumerne til de mange sprælske figurer, og Kirsten Brink lavede den fantasifulde julescenografi.

Handling: 

Selvom decembersneen har lagt sig smukt over Eventyrland, har julehyggen svært ved at trænge helt ind på Skolen for Utilpassede Eventyrvæsner. Det er stedet, hvor de eventyrfigurer, som ikke passer ind i det omkringliggende samfund, bliver sendt hen for at lære, hvordan sande fantasiskabninger bør opføre sig.
På denne specielle skole møder vi brunkagepigen Cookie, der altid får bagværket til at brænde på, den raptungede tandfe Dora, der giver børnene rådne tænder i stedet for at lægge nypudsede mønter under puderne og ikke mindst drillenissen Nico, der tager børnenes gaver i stedet for at give.
De har opdaget, at ikke alt er, som det plejer at være. For Julemandens magiske krystal er af uvisse grunde ved at sygne hen, og uden den vil julestemningen lidt efter lidt skrumpe ind for til sidste at forsvinde for altid.
De beslutter sig for, at de må løse det kringlede mysterium, hvis julen skal redes. Men hvad er det, der sker? Og kan de mon nå at finde ud af det, inden det er for sent?

Downloads

Eventyrprisen 2018 til Alex Høgh Andersen

24-årige Alex Høgh Andersen modtog 25. maj Eventyrprisen for sin internationale karriere og fine menneskelige egenskaber