'Bedste børneteater' for andet år i træk

Søndag, 25-10-15

Ved Børn i Byens kæmpe prisfest i Søjlesalen på Glyptoteket, søndag 25. oktober, blev Eventyteatret for andet år i træk kåret som 'Bedste børneteater' af de mange tusinde brugere på Børn i byens populære hjemmeside.

Efter prisuddelingerne viste ti af de yngste eventyrskuespillere, hvorfor Eventyrteatret igen havde gjort sig fortjent til prisen, da de fik alle 500 børn og voksne i salen til at gynge med på Gnomernes hit-sang 'Frihed' fra Eventyrteatrets seneste musical, Fugl Fønix.

Nogle af de yngre børn måtte helt hen til scenekanten for at få det hele med, og det var næsten som om, Søjlesalens antikke statuer også rørte på sig i begejstring over de unge talenters medrivende optræden.

Det er tredje år, Eventyrteatret har fået en pris af brugerne på kuturguiden Børn i Byen.
Første gang var i 2013, hvor teatret vandt prisen som 'Bedste børneoplevelse'.

Se video fra prisoverrækkelsen  (produktion: Henrik Bo)

Se alle vinderne af Børn i Byen-priserne 2015

Se børne-reporter interviewe vinderne (heriblandt teaterleder Susanne Vognstrup) 

Share/Save

Støtte til eventyrlige kostumer

Sydbank Fonden og Nordea-Fonden støtter produktionen af kostumer til "Den Magiske Maske"