Livet er jo lidt af et eventyr

Livet er jo lidt af et eventyr

Interview med Eventyrteatrets bestyrelsesformand, Rudi Nielsen, om hendes egne erfaringer som barneskuespiller, om børn dengang og nu, om kompetencer for livet, bestyrelsesarbejdet og troen på Eventyrteatrets grundidé.

Efteråret 2008.

13 år som barneskuespiller
Eventyrteatrets bestyrelsesformand har selv prøvet det: Allerede som 6-årig begyndte den lille slanke Gladsaxe-pige med den store udstråling og de akrobatiske evner sin skuespillerkarriere. Efter 13 år som barneskuespiller - først på teater og siden på film Rudi sit Iivs store kærlighed. Som i et rigtigt eventyr begyndte det med et kys på filmlærredet, og så gik der ikke længe, før Rudi droppede en lovende skuespillerkarriere til fordel for "sit Iivs bedste rolle" som hjemmegående hustru og mor under sydens sol.

En livslang og eventyrlig romance
De næste 11 år boede Rudi i Italien med sin mand, Harald Nielsen - datidens ubetinget største danske fodboldhelt, som var blandt de første, der fik en professionel spillerkarriere i udlandet. Lige fra begyndelsen har de fleste danskere fulgt den eventyrlige romance, hvor "Mie" fra "Far til Fire-filmene" fik sin "Guld Harald". Rudi Hansen blev til Rudi Nielsen og mor til to - og i dag har Rudi og Harald været uadskillelige i 47 år. Efter hjemkomsten til Danmark har ægteparret blandt andet haft succes med deres firma "Rudi & Harald Nielsen A/S", som importerer og sælger sko og tasker fra Italien. Mindre kendt er det måske, at Rudi Nielsen i otte år har været medlem af Eventyrteatrets bestyrelse - de seneste tre som bestyrelsesformand. Med sine værdifulde erfaringer fra teater og erhvervsliv, sit nyttige netværk og sin eventyrlige og positive grundholdning til livet er hun skræddersyet til posten.

Børneskuespillere dengang og nu
I 1950'erne spillede Rudi teater i Ping-klubben, som på nogle måder var datidens Eventyrteater - og senere bl.a. på Nørrebros Teater. Rudi husker stadig, hvordan hun som 7-årig hver aften tog bus og sporvogn alene frem og tilbage fra Gladsaxe. Senere medvirkede hun som teenager i otte "Far til Fire-film", hvor rollen som Mie for alvor gjorde Rudi landskendt.

Dengang i 1950’erne var det anderledes at være barneskuespiller. Instruktøren sagde: Gå tøvende hen til bordet”, så gjorde vi det uden spørgsmål og kommentarer. Sådan er det ikke i dag, hvor danske børn er knap så autoritetstro. De vil vide, hvorfor de skal gøre tingene en bestemt måde og har ofte deres egen mening om, hvordan det skal gøres. Det kræver meget mere af de voksne, der underviser og instruerer børnene. De skal være suveræne til at motivere og coache børnene, og det er netop det, der kendetegner de voksne på Eventyrteatret. De forstår det der med børn og teater, som i høj grad handler om den hårfine balance mellem lystbetonet leg og professionelle krav.

Kompetencer for livet
Uanset de store forskelle på dengang og nu, er Rudi Nielsen overbevist om, at det enkelte barns positive udbytte af at spille teater er det samme nu som dengang:

Når du som barn arbejder med teater, får du først og fremmest øget din selvtillid og dit selværd, som er selve fundamentet for din fortsatte udvikling. Når du skal sætte dig ind dine roller og arbejde tæt sammen med andre, får du også en aget respekt og forståelse for andre mennesker. Desuden lærer du om disciplinens nødvendighed, f.eks. hvor vigtigt det er at forberede sig og komme til tiden. Endelig får du en god fornemmelse for helheden og samspillet mellem de forskellige funktioner i en teaterforestiling. Lægger du hertil teamspirit, fleksibilitet og evnen til at improvisere har du en bred vifte af de faglige kompetencer og menneskelige egenskaber, som er blandt de mest efterspurgte - både i skolen og på arbejdsmarkedet. På den måde får alle eventyrbørn værdifulde erfaringer og kompetencer, de kan bruge senere i deres liv uanset hvilken profession, de vælger.

Bestyrelsesarbejdet
Eventyrteatrets bestyrelse er et stærkt team, hvor vi supplerer hinanden på fornem vis med vores forskellige erfaringer og kompetencer fra teater, film erhvervsliv, økonomi og jura. Som bestyrelse er det vores hovedopgave at skabe de bedst mulige rammer for Eventyrteatret og se fremad, så teatret konstant kan udvikle sig, på trods af de relativt beskedne midler. Til gengæld blander vi os ikke i den daglige drift. Det klarer de voksne på Eventyrteatret til den store guldmedalje. Jeg har for længst vænnet mig til at være bag kameraet og er meget glad for min rolle som den eventyrlige ”formand og bagmand”, der trækker i trådene og er sparringspartner for teatrets leder og grundlægger, Susanne Vognstrup.

En nyttig samfundsopgave
Ser man Eventyrteatrets rolle i et større samfundsperspektiv, er jeg ikke i tvivl om nytten af vores arbejde. Både kulturelt og socialt er Eventyrteatret med til at gøre en forskel: Hvert år får ca. 35.000 børn og voksne en kulturoplevelse, der samler familierne på tværs af generationer. Og gennem 17 år har vi givet flere end tusind børn og unge en grunduddannelse i skuespil, sang og dans, som har gjort det lettere for dem at få en uddannelse og en karriere, i kultur- eller underholdningsbranchen. Uanset hvad børnene beslutter sig for at lave som voksne, har årene på Eventyrteatret udviklet deres sociale kompetencer og givet dem værdifulde venskaber, som i mange tilfælde varer hele livet. Når man ser, hvor mange andre lignende institutioner, der modtager støtte fra stat og kommune, kan det ind imellem forekomme lidt ”uretfærdigt" at Eventyrteatret på 18. år fortsat falder uden for mulighederne af offentlig støtte. Men vi klynker ikke og opfatter det bestemt ikke som udtryk for manglende anerkendelse. I stedet har vi valgt at opfatte det som en ”uheldig tilfældighed”, hvor en god idé falder mellem flere stole i samfundets støtteregler. l den sammenhæng sætter vi stor pris på de private virksomheder, der støtter os, og de mange frivillige der giver en hjælpende hånd. Uden dem er det ikke muligt at drive teatret og gennemføre den udvikling, der er alfa og omega for fremtiden.

Eventyrets magi
l lyset af den stigende konkurrence inden for familieteater og de begrænsede økonomiske midler er det et helt lille eventyr i sig selv, at Eventyrteatret gennem 17 år har kunnet udvikle sig fra en lille grim ælling til en stor, smuk og snart voksen svane. Det skyldes først og fremmest børnenes talent og medarbejdernes tro på Eventyrteatrets grundidé og udviklingsmuligheder. Med dette talent, denne tro og denne lyst til udvikling og fornyelse er jeg overbevist om, at vi også fremover får mulighed for at bevise, at Eventyrteatrets koncept om at spille nyskrevne familieforestillinger med børn og unge er en langtidsholdbar idé, der fortjener et langt og lykkeligt liv. Livet er jo lidt af et eventyr, så mon ikke vi også fremover får hjælp til dette vigtige arbejde fra alle de gode kræfter, der også tror på eventyret i den moderne tid.