Interview med Anette Heick
Lys i øjnene
Jeg er en af dem der, der som voksen er gået i kirke den 13. december (Luciadag) for at se børnenes optog. Og jeg er en af dem, der hvert år har siddet på kirkebænken og flæbet lidt. Simpelthen fordi jeg bliver rørt. Af stemningen. Af børnene. Af det lys der bliver tændt i børnenes øjne. Og sådan har jeg det også med Eventyrteatret.
I et år har jeg nu være medlem af Eventyrteatrets bestyrelse. Det siger jeg med ikke så lidt stolthed i stemmen, for Eventyrteatret har gennem de mange år, jeg har kendt til det, stået for kvalitet og hjerteligt samvær. Det hjertelige samvær mærker man ikke kun, hvis man har arbejdet med eventyr-børnene, men man mærker det ud over scenekanten og ned på tilskuerrækkerne. Tænk hvis man kunne opleve den arbejdsglæde på alle arbejdspladser!
Glæden ved at skabe noget sammen og være en del af det eventyrlige fællesskab stråler ud af de mange børn og unge. Og særligt kendetegnende er det, at børn på tværs af alder og baggrund afleverer en indsats, der bidrager til at nå det fælles mål og bidrager til en fordomsfri social omgang med hinanden. Tænk hvis det var sådan på alle skoler!
Tsk tsk ungdommen nu til dags
Jeg har haft den fornøjelse at arbejde med de unge på Eventyrteatrets filmhold, og for mig har det været noget af en øjenåbner. At blive lukket ind i tankerne hos en flok teenagere kunne de fleste voksne vist lære noget af, og jeg var lidt stolt over at få adgang ind til deres verden.
Men jeg var også stolt over deres evner. Jeg tror desværre ikke, at vi voksne altid er lige dygtige til at bemærke, hvilke ressourcer og talenter der findes hos de unge.
Det er så nemt at falde for de helt små børns charme. Men når de små søde unger udvikler sig til store, klodsede og søvnige teenagere, så har vi en tendens til at sige "tsk tsk, ungdommen nu til dags". Ligesom vores egne forældre engang sagde om os...
På Eventyrteatret bliver man dog mindet om, at børn og unge stråler som sole, når de får lov at beskæftige sig med det, de brænder for. Og skulle nogen være bekymret for, om Eventyrteatret flasker en masse børn og unge op med stjernedrømme, der for de flestes vedkommende aldrig bliver indfriet i voksenlivet, så kan de godt tænke om. Eventyrteatret udstyrer nemlig børnene med nogle færdigheder, som kan bruges i fremtiden, uanset hvad de engang måtte uddanne sig til.
Det er svært som voksen ikke at blive påvirket af børnenes entusiasme og glæde. At selv blive lidt barnlig, når man sidder der i teatret og nyder de eventyrlige forestillinger. Og det må man også gerne, for Eventyrteatret er den bedst tænkelige rollemodel. Både for børn og voksne.
