Østen for solen & Vesten for månen

Forestillingen "Østen for solen, vesten for månen" er en nyfortolkning af et spændende gammelt folkesagn. Forestillingen spillede i Glassalen i Tivoli i efteråret 2007.
"Eventyrteatret brager som sædvanligt ud over rampen med pomp og pragt", skrev Jyllands-Posten dengang om årets forestilling. Alle de storslåede kostumer til de ca. 100 medvirkende var traditionen tro kreeret fra bunden af kostumier Christine Brincker og hendes dedikerede og dygtige systuehold. Musical satte stemningen med bl.a. farvernes hjalp, lige fra de kolde, mørke farver i det fortryllede slot til kontrasten i de ildrøde scener hos dæmonerne. 
Forestillingen blev skrevet specielt til Eventyrteatret af Gunvor Reynberg til de 80 talentfulde børn i alderen 7 til 19 år og blev instrueret af Troells Toya.

Handling: 

En ond heks har forvandlet en hovmodig prins til en uhyggelig Hvidbjørn. Forbandelsen vil først blive ophævet hvis en pige med et rent hjerte lærer at elske ham trods hans udseende. I forestillingen møder vi forvandlede prinser og prinsesser, djævle, hekse samt fire magiske vinde, der hjælper vores heltinde til slottet Østen for Solen og Vesten for Månen...

Støtte til eventyrlige kostumer

Sydbank Fonden og Nordea-Fonden støtter produktionen af kostumer til "Den Magiske Maske"