Eventyrlige kompetencer i bagagen


foerste-et-boern-klods-hans

De allerførste eventyrbørn

Uanset hvilken vej de vælger i livet, kan de fleste ‘eventyrbørn’ bruge deres erfaringer og kompetencer fra Eventyrteatret: Disciplin, forberedelse, selvtillid, sceneerfaring og evnen til at improvisere er nogle af de egenskaber, som tidligere eventyrbørn nævner. Også tolerance og evnen til at skabe relationer og ‘performe’ nævnes som klassiske eventyr-kompetencer. Men det mest værdifulde er de varige venskaber, der opstår på teatret. Her fortæller seks af de første eventyrbørn, hvad tiden på Eventyrteatret har betydet for dem, både arbejdsmæssigt og privat:

Thomas Krath, tjener

Jeg startede i Eventyrteatret i 1992, da den første forestilling “Snehvide” blev opført på Amager Scenen. Min første og største rolle var dværgen Brille, og jeg har også ‘ført’ øjnene så store som Rundetårn i “Fyrtøjet”. I dag er jeg uddannet tjener. Den største gave, teatret gav mig, var en masse gode venner, som jeg stadig ser, samt en selvtillid, som jeg har brug for i mit erhverv. Teatret gjorde mig til en åben person, og i dag er jeg ikke bleg for at stille mig op på en scene, og synge, eller holde tale. Siden jeg stoppede, har jeg set alle forestillinger, og niveauet bestemt ikke er blevet dårligere. Nogle gange savner jeg at stå på scenen igen og være en del at det gode samvær, som sikkert stadig eksisterer.

thomas-krath-faerdig-560x350
marie-louise-helvang-faerdig-560x350

Marie-Louise Helvang, jurist

Min første rolle var alfepige i ”Askepot”, hvor jeg dansede ballet med en saks. I dag er jeg jurist i Kulturministeriet hos departementschefen, hvor jeg bl.a. tirettelægger de kommende medieforhandlinger, og jeg har selvfølgeligt fortalt kollegerne om dengang, vi optrådte i Snurre Snups Søndagsklub. Udover at have lært at synge, danse og spille skuespil har mine år på Eventyrteatret givet mig mange andre værktøjer, som jeg har kunnet bruge i mit arbejdsliv, fx retorik, mimik og selvtillid. Det hjælper mig, når jeg skal tale i større forsamlinger eller betjene ministeren. Endelig har Eventyrteatret givet mig uvurderlige venskaber og en stor forståelse for samarbejde og sammenhold. Det vil jeg gerne takke for!

Louise V. Mathiesen, gymnasielærer

Jeg gik på Eventyrteatret fra 1992-96 og var den første i rollen som Eventyrteatrets maskot, Karlo Kanin. Jeg fik også mulighed for at prøve kræfter med andre roller som f. eks. fe i ”Tornerose” og Dronning Apotekia i ”Fyrtøjet”. Efter mine år på Eventyrteatret uddannede jeg mig til cand. mag. i musik- og teatervidenskab på Københavns Universitet, og i dag er gymnasielærer og underviser i musik og drama. Fra min tid på Eventyrteatret har jeg først og fremmest lært at have arbejdsdisciplin, og at tingene skal være i orden og færdige, før de præsenteres. Og så har jeg lært, at udstråling betyder rigtigt meget – både på scenen og i undervisningslokalet

louisa-v.-mathiesen-faersig-560x350-1
221002-fom-70062
marie-brinch-faerdig-560x350


Marie Brinch, museumsinspektør

Jeg startede på Eventyrteatret i 1994 og stoppede syv år senere efter ”Snedronningen”. Jeg medvirkede i alle store forestillinger, mest i kategorien levende kulisse (hæk, målebånd og fluesvamp). I dag kan jeg se, at Eventyrteatret har givet mig værktøjer, der har hjulpet mig meget. En vigtig funktion som arkæolog er mundtlig formidling: at kunne og turde stille sig op foran publikum og tale er én af de vigtigste ting, jeg har lært på teatret, og at bruge min energi og nervøsitet konstruktivt og improvisere, hvis noget ikke går efter planen. Det er ikke nødvendigt at blive skuespiller for at kunne bruge erfaringerne fra teatret. Man lærer universelle ting, også om venskab, samarbejde og sig selv, som er med til at danne identitet og give erfaringer på flere niveauer.

Mia Rask Hansen, skolelærer

Jeg gik på Eventyrteatret de første fem år fra 1992-96 og medvirkede i alle fem forestillinger på Amager Scenen, bl.a. som heksen i ”Fyrtøjet” og den onde stedmoder i ”Askepot”. I dag er jeg uddannet folkeskolelærer og underviser på Absalon Skole i Roskilde, er lykkeligt gift og har tre børn. Når jeg underviser i almindelige fag, bruger jeg mange af de virkemidler, jeg har lært på teatret og selvfølgelig endnu mere, når jeg underviser i drama og musik. Men jeg har nok allermest haft gavn af min lærdom fra Eventyrteatret i de afgørende situationer i mit liv, hvor jeg har været til eksamen eller jobsamtaler.

mia-rask-faersig-560x350
karoline-henriques-faerdig-560x350

Karoline Henriques, mag. art.

Jeg har haft det hvide ‘startsang-tøj’ på rigtigt mange gange. Fra ”Snehvide” i 1992 til ”Prinsessen på ærten” i 1999 gav jeg hele min sjæl som alt fra talende ugle til tjørnehæk og mor til Hans & Grete. Det var på Eventyrteatret jeg lærte om venskab, sammenhold, svigt, vrede, tilgivelse og lidenskab. Og det var denne magiske følelse af at høre til, og at være en del af holdet, som betød mest for mig. Jeg er i dag bosat i Jerusalem, og arbejder med politik og internationale relationer. Det er meget alvorligt og embedsmandsagtigt, og alligevel har jeg en lille flig af Eventyrteatret med mig: Minderne om, hvordan vi sammen gav os selv fuldt ud for at virkeliggøre drømmen, står stadig for mig som et ideal i mit professionelle og private liv.