Eventyrbarn vandt børne-MGP

Mandag, 31-03-14

Eventyrteatret ønsker stort tillykke til Emma Pi med sejren i Børne-MGP 2014 lørdag d. 15. marts. Emma Pi er eventyrbarn og har gået på dramaskolen siden 2013.
At vinde MGP kræver en hele del. Det hele startede med 350 børn og deres sange. Ud af disse blev 100 valgt, der fik gode råd og vejledning af lærere og coaches til workshops rundt om i landet. Med nye versioner af deres sange blev 30 udvalgt, der gik videre til auditon. Til slut stod kun ti børn tilbage, der skulle konkurrere om at blive vinder af dette års børne-mgp. Denne vinder blev Emma Pi.

Efter en aften med masser af mgp-fest og en spændende finale vandt Emma en jordskredssejr med sangen ”Du ser den anden vej”, som hun selv har skrevet.

Vi ønsker endnu engang Emma kæmpe stort tillykke og al mulig held og lykke med den kommende MGP-turne. 

Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen

Share/Save