High Jul Musical

”HIGH JUL MUSICAL” var Eventyrteatrets 11. julemusical i Glassalen i Tivoli. En times tempofyldt juleunderholdning for hele familien.
”HIGH JUL MUSICAL” er skrevet af Gunvor Reynberg, og musikken komponeret af Christian Dahlberg. De unge talenter på scenen blev instrueret af Jeanne Boel. Se hele produktionsholdet m.m. nedenfor. 

Handling: 

En gruppe unge nisser skal sammen skabe årets store julemusical. Undervejs bliver deres venskaber sat på prøve, når intrigerne spøger i kulissen. Lykkes det mon for de unge nissenørder, snowballspillere og cheerleadere at gennemføre forestillingen og skabe den helt rigtige julestemning?